Kultur

Her finder du information om nogle af de mange oplevelser Agersø har at byde på.

Agersøs Historie

Forfattet af Øbo og forfatter Stig Colbjørn

Forhistorien er repræsenteret ved et par langdysser fra stenalderen, sten med skåltegn fra bronzealderen og selve navnet, Agersø, som er fra jernalder/vikingetid med mandsnavnet Agger, altså "Aggers ø."

I middelalderkongen, Valdemar 2. Sejrs jordebog, er øen oplistet, og Agersø var en del af krongodset frem til 1666, hvor øen blev solgt og var privatejet indtil grundloven 1849.

Øens spændende historie byder også på bl.a. et vellykket bondeoprør i 1774.

Kystbatteriet blev anlagt i 1808 under Englandskrigene for at spærre for fjendtlig sejlads gennem Omøsund; men reelt for at beskytte det kongeligt privilegerede kanonbådspirateri.

I nyere tid er Agersø indirekte portrætteret i filmklassikeren "Alarm i Østersøen," som foregår under besættelsen i 1943; men hvor det meste af Agersøs befolkning optrådte som statister.

Agersø Kirke

Kirken er opført i 1872 i røde sten med et lille tårn mod vest. Kirken er især kendt for dens særegne og smukke indvendige kalkmalerier. Der er åbent hver dag året rundt fra solopgang til solnedgang.

Gudstjenester og øvrige arrangementer kan findes under aktivitetskalenderen her på siden og på kirkens Facebook-side: www.facebook.com/kirkeristorebaelt

Agersø Kirke, Storegade 4B, 4244 Agersø Kirke

Link: www.sogn.dk/agersoe

Agersø Mølle

Agersø Mølle er en hollandsk mølle fra 1892. Møllen var i drift frem til 1959 og er siden blevet restaureret og fået nye vinger. I 2020 blev møllen malet og den står nu smukt med udsigt til Agersø Havn, parat til at tage imod gæster. Møllen kører ved særlige lejligheder, bl.a. på Møllens Dag som er 3. søndag i juni hvert år.

Agersø Møllevej 17, Agersø, 4244 Agersø

14.00-16.00 Fredag, lørdag og søndag i skolesommerferien


Link: www.agersoe-moelle.dk

Historiestalden

Historiestalden har til huse på den gamle bindingsværksgård Øksegård. Den faste udstilling består af klædedragter og unikke museumsgenstande, der omhandler landbrug, fiskeri, håndværk og bolig og giver besøgende en autentisk oplevelse af ø-livet i gamle dage. Derudover er der skiftende temaer om øens spændende historie.

Find det på Egholmvej 1, Agersø, 4244 Agersø

Åbent fredag-søndag kl 11.00-13.00 i skolesommerferien

Link: www.agersoe-moelle.dk/OmHistoriestalden

Lindes Galleri

Betina Linde går solnedgangsture på Agersø og gennem hendes linse træder øens spektakulære natur og helt særlige lys frem. Betina har forsynet Agersoe.info med sine flotte fotografier, som viser Agersø i små glimt og det er også muligt at købe nogle af de smukke billeder med hjem. 

Lindes Galleri finder du på:

Øksegården

Egholmvej 1,

4244 Agersø

Følg med på Facebook og Instagram:

(1) Lindes Galleri - Agersø i glimt | Facebook

Betina Linde Holst (@lindesgalleri) | Instagram

 

Birgits Gemmer

Øbo Birgit Dam realiserede i 2022 en livslang drøm om at lave et museum med udgangspunkt i de mængder af broderier til hverdag og fest, som familiens kvinder og mænd flittigt har produceret gennem generationer. Alt sammen kridhvidt, stivet og strøget og præsenteret i smukke opstillinger med små forklaringer, der sætter det hele ind i både familie- og lokalhistorisk sammenhæng. Som nyt tiltag har Birgit dedikeret et rum til billeder fra tiden under isvintre med udflugter over isen samt fiskeudstyr fra gammel tid som har været i familien i generationer.

Find Birgits gemmer her:  

Agersøsundsvej 6, 4244 Agersø

1. juni til 15. August - Tirsdag, torsdag, lørdag og søndag kl. 11-13

Agersø båd- og kulturværft

Siden 1938 har der været bygget mere end 300 træskibe på Agersø værft. Da den sidste ejer døde i 2015 stod bygningen faldefærdig hen. Med hjælp fra stærke kræfter på øen blev der skaffet midler til en total renovering af bygningen, der i dag står smukt og byder velkommen midt på Agersø Havn.

Agersø Værft fik i 2022 ny forpagter og kan igen tilbyde ophaling af større og mindre både på bedding eller kran, herunder også kølbåde.

Vi tilbyder service af bådmotorer efter aftale.


Spørgsmål og booking til Sø️ren Hansen,

tlf.nr 22352100, mail: goodtrading100@gmail.com


Herudover bruges Agersø Værft til en række kulturelle begivenheder, følg med på facebook.

Link: www.facebook.com/groups/1105329436272441/


 

Forfatter og foredragsholder Stig Colbjørn

Stig Colbjørn, forfatter, foredragsholder, ordsmed og ildsjæl er bosiddende i "Blækhuset" med sin familie på Agersø.

Stig er uddannet faghistoriker og har ikke mindre end 22 bogtitler bag sig. Stig tilbyder både foredrag, oplæg og performances og han er aktuel med den illustrerede lyriksamling "Sommerskyer over Agersø" fra april 2023.


www.xn--colbjrn-u1a.dk


Tjek hans  hjemmeside ud og oplev hans maleriske beskrivelse af skønne Agersø.


Stig Colbjørn Nielsen | Agersø | Skælskør (colbjoern.wixsite.com)